Juletræet på Holsteinborg

 

H O L S T E I N B O R G

 

JULETRÆET 200 ÅR i 2008

Det FØRSTE JULETRÆ

Af Ulrich Holstein-Holsteinborg

 

 

I dag betragtes juletræet som et uundværligt element i julen i store dele af verden. For ikke længe siden var det imidlertid meget lidt udbredt. Starten hertil skete på Holsteinborg i Syd-Sjælland i 1808.

Indtil da fejredes jul både i by og på land for 200 år siden, men ikke så intenst, og da navnlig ikke juleaften. Der blev lavet bedre mad end til daglig, måske læst et fadervor, men ellers adskilte den sig ikke fra andre helligdage i årets løb. Først julemorgen begyndte højtiden med gudstjeneste i den tidlige morgentime.

 

 _POF6670

 Grevinde Wilhelmine         

Indledning.

I årtier før 1808 har der nok ikke været megen familiejul hér. Lensgrevens far var død 12 år før og boede kun om sommeren på Holsteinborg. Han selv havde studeret i udlandet. Den 4. maj 1808 indgik komtesse Wilhelmine Reventlow (1788 – 1868) fra Brahe-Trolleborg på Fyn ægteskab med den da 24-årige lensgreve Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg (1784 – 1836), og med hende til-førtes Skandinavien et af sine væsentligste elementer i julen. Grevinde Wilhelmine var kun 20 år den juleaften 1808. Nu skulle den nygifte frue grundlægge sine egne juletraditioner, og kunne det gøres mere markant end med det strålende træ?

 

Wilhelmine havde set skikken med juletræet sydpå, hvortil den havde bredt sig fra Østrig. Det var nok hos sin faster og onkel, greve Stollberg Stollberg i Eutin i Holsten, hun først mødte det. Her stillede man en med lys og guirlander pyntet gran ind i den smukkeste stue, gik rundt derom og sang julesalmer. Efter dette var der gaveuddeling.

Denne skik mødte dérnede modstand i kirkelige kredse, men da Tysklands store digter Goethe tog den til sig og begejstret skildrede den, fik den indpas i mange hjem alligevel.

 

På Holsteinborg blev en smuk gran i skoven fundet og ført hjem. Den blev sat på en juletræsfod og derefter pyntet med lys samt udklippet papir. Juleaften 1808 tændtes Danmarks første juletræ på Holsteinborgs Lange Vintergang på førstesalen. – Ingen drømte da om, hvor stor udbredelse denne skik senere skulle få både i og uden for landet.

  

Det første Juletræ d. 24.12.1808

Dette første juletræ blev beskrevet i et brev Julemorgen 25.12.1808 af lensgrevinde Wilhelmine til moderen, grevinde Sibylle Reventlow, Brahetrolleborg. Og det er således bevaret – 200 år efter:

 

JULETRÆETS FØDSELS-ATTEST

 

Juleaften havde alle Børnene paa Gaarden en stor Glæde; de var saa lykkelige. (Pastor) Dahl og jeg havde hængt Æbler op paa Træet, som paa denne Maade blev meget smukt dekoreret – selv om vi hverken havde Guldskum eller havde ophængte gyldne Æg. De mange Lys hang som en Vagt-Parade. (Inspektør) Malthes smaa Børn havde aldrig set et saadant Træ, ja selv for Forældrene var det nyt og alle glædede sig ret. Den lille Minda straalede af Glæde over alle sine Gaver og raabte (til Enhver til-stede), at man skulle beundre dem. Marie og Leonore fik intet Legetøj, men reelle Gaver; deres Øjne straalede.

Om Mandagen startede den anden Fest med Juletræets Plyndring”

 

Brev Julemorgen 25.12.1808 af lensgrevinde Wilhelmine til moderen, grevinde Sibylle Reventlow, Brahetrolleborg. (Oversat).

 

HOLSTEINBORGs JULETRÆER 1815 – 1825

 

Da lysene juleaften 1808 blev tændt på træet, var det ikke blot starten på en ny hyggelig tradition i familien, det var simpelthen et stykke Danmarkshistorie. Wilhelmine nåede at opleve 60 juleaftener på Holsteinborg. I løbet af sine allersidste år så hun skikken brede sig ud over hele landet.

På det idylliske Holsteinborg udviklede juletræs-skikken sig fredeligt, da grevinden mærkede, at juletræet blev omfattet med stor interesse i området. Eksempelvis blev julen fejret på Holsteinborg i 1815 med et kæmpestort juletræ pyntet med lys.

 

I 1816 var et træ af imponerende størrelse hentet ind i den store Riddersal. Det var beregnet for alle beboerne i området, og ydermere havde man pyntet to mindre juletræer til børnene på godset. Ved træernes fod var lagt mange gaver, og de var pyntet med meget andet, bl.a. Noahs Ark med dyr i. Der var også en fragtvogn forspændt med heste, og det år fik de, der hørte til husstanden, gaver. Herudover kunne alle, der hørte til Grevskabet få lov at komme og beundre træerne. Glæden ved således at kunne fornøje mange andre illustreres tydeligt i følgende brev fra den unge grevinde:”Det er altsaa for alle en stor Familiefest, der har noget patriarkalsk med sig. En smuk Maade er det at betænke alle med Gaver, en velsignet Fest, glad og rig paa de bedste glæder over de høje Gaver, Han har skænket os, der har elsket os saa meget. Maatte vi modtage dem med Tak og Jubel, som Børnene deres Julegaver. Vores smaa har længe holdt Advent i deres Glæder; i Uger har de ikke talt om andet og tæller Timerne, til Dørene oplades”. Brev 12.1816 af lensgrevinde Wilhelmine til …..

 

Juletræet var en fast skik på Holsteinborg, og den løbende udvikling af dets anvendelse til julefestlighederne ses tydeligt. Fortrinsvis vedblev den at være for børnene.

 

Wilhelmine om den kommende jul 1818:

 

”Vi har bedt D(etlev) Oest komme hertil til jul, og for at han ikke skal føle indbydelsen som en gave, inviterer vi ham til koncert og til at synge med: Fr. Scheel tager ham gerne med til ???; hendes stemme er svag og man hører hende næppe i koret. Jette indbyder til bal i forbindelse med vor koncert; således har vi da også musik, og i alle tilfælde kan vi vel danse efter den; hvem ved, måske kommer der en … jeg frygter, at mørket kan afskrække tilhørerne; jeg har netop bestilt det lille træ. I morgen laver vi lys dertil og benytter Ludwigs spadserertime til at gøre rent sammen med Hendr(ik)”.

 

Brev 22.12.1818 af lensgrevinde Wilhelmine til moderen, grevinde Sibylle Reventlow, Brahetrolleborg

 

I et brev beskrives juletræet på Holsteinborg i 1825. Det var et stort juletræ, som fra sin korsfod nåede helt op til salens loft. Børnene havde deres eget bord med lys og lækre sager. Kl. 17 fik de små gæster adgang til salen og omringede straks det store og smukt pyntede juletræ. Julegaverne var skjulte bag stole, sofaer og malerier. Da ”de salig trætte Børn” var bragt til ro, og de voksnes te drukket kl. 20, sang man julesalmer efter Brorsons ”Troens Rare Klenodie”.

Også første juledag dansedes der omkring træet; dette stod i øvrigt i salen helt til nytårsdag.

Brev ….12.1825 af lensgrevinde Wilhelmine til moderen, grevinde Sibylle Reventlow, Brahetrolleborg

 

Om julen i 1825 sagde to breve:

 

 

Jeg ønsker Jer alle I kære af hele mit hjerte en glædelig jul. Det er ellers ikke til at tænke på at skrive i dag. Træet, der er meget pompøst i år, står færdigt (pyntet) foran mig i den store (indgangs-) Hallen. ……… alle gaver er nummererede; glæden bliver stor. Jeg har ikke rigtig tid og fred til noget; selve den skønne fest, børnenes glæde, uroen i hele huset forud for festen får mit blod til at koge.

 

Her er alt vel, og I deler de samme følelser med os, som vi med Jer. I ånden er vi alle forenet og forenet i Guds barn, som blev født om natten; vi takker ham for livet og priser Gud!!

 

Kl. 7 aften. Det var en herlig glæde og mens jeg forsøgte at hjælpe børnene, finder jeg med ét et helt bord pyntet med træer og lys kun for mig. Det var aldeles net og lystigt, fuld af skønne gaver, som Hanne havde prydet med taks og guldskum, et sødt krus t8fra hende, et skønt … fra Bine, fra Fritz en kjole, porcelænslys, kalender og røgelse, af børnene skønne …. Det var ret en fest; børnene sidder nu og nyder deres bøger og venter på risengrøden. Farvel.

 

Brev Juleaften 24.12.1825 af lensgrevinde Wilhelmine til moderen, grevinde Sibylle Reventlow, Brahetrolleborg (Oversat!)

 

 

 

Juleaften tilføjer jeg endnu nogle ord til mine kære, jeg har ikke nok fortalt Jer, hvor højt glæden tonede bag min stol. De kære drenge var så lykkelige og endnu nyder de festen i frisk erindring. Vel sang vi allerede lørdag af Brodersens dejlige sange, Lotte, Juliane og Auguste sang med. Søndag reciterede de tre drenge de tre skønneste af dem, og vi læste en skøn prædiken, inden vi gik i kirke. Da Galskjødt er syg og svag, havde vi Raaschow begge festdage; i går red Fritz og hr. Freitag til Fuirendal kirke, og jeg ordnede mine små gaver til aftenselskabet til de glade børn, der samledes til kaffe. Just og Mine kom til middag; Den gode Just kunne ikke være med, da hans øjne gjorde for ondt. Familien Tryde spiste her også, og bagefter kom Raaschowerne, Oppermannerne og Pagherne medbringende den lille Schaar, for hvem mit lille bord var pyntet med lys og fyldt med gaver; bagefter dansede alle om det prægtigt lysende træ og efter klaver; det var ganske sødt at se på; alle var so fornøjede med leg og dans, og efter theen besluttede vi kl. 8 at slutte aftenen med en af Brodersens salmer, som alle herligt sang med på, og det var så festligt, at jeg ret ønskede du var her, du kære Moder. Til sidst, da alle var gået og de saligt trætte drenge var i seng, læste vi endnu et julestykke fra det religiøse blad oversat af Rönne. Vort træ står endnu til øjenslyst og er så pragtfuldt, at alle syntes, det var synd at plyndre det; vi læste altså fred over det og vil først ofre det Nytårsdag.

 

Brev 27.12.1818 af lensgrevinde Wilhelmine til moderen, grevinde Sibylle Reventlow, Brahetrolleborg(Oversat)

 

 

H.C.ANDERSEN JUL PÅ HOLSTEINBORG

 

H. C. Andersen kom 36 gange gennem godt 19 år i familjen Holstein-Holsteinborg’s hjem på Holsteinborg og residensen i København. På det tidspunkt levede Wilhelmine Holstein stadig, der tændte det første juletræ i 1808. Hun kunne berette, hvorledes skikken stadig blev fejret uændret fra da, og med hende førte digteren mange hyggelige og religiøse diskussioner. Gennem disse år fejrede Andersen kun selve juleaften en gang; det var i 1861. Men adskillige gange boede han på Holsteinborg op til eller umiddelbar efter juleaften, så juletiden har han oplevet adskillige gange her.

 

I svarbrevet på invitationen 1861 skriver Andersen bl.a., at ”… Jeg har stor Lyst denne Jul at være paa Landet og forudføler mig glad og hjemlig paa et Sted, hvor jeg har Forvisning om at være velkommen!” Brev H.C.A. ~ M.H.H 12.1861. Og vejret dette års juleaftensdag var …”Graat, Vaadt Vejr, gik i Haven og bandt Buket af Gaaseurter og Levkøjer”. H.C.A. dagbog 24.12.1861.

 

H. C. Andersen blev afhentet i Sorø, og det var en festlig jul for ham, som han skriver til hans gode ven Ingemann, i Sorø: ”Min Stue støder lige op til Kirken, jeg kan gjennem Døren gaae derind; og Orglet spiller Psalmesangen, idet jeg skriver disse Ord til Dem; her er saa julefestligt!

Og i aftes var her ret Børne-Glæde; alle de smaa vare saa lykkelige, Juletræet og dets Herligheder, jeg fik ogsaa mit Julebord med mange Sager, der tydede hen paa mine Digtninger, Katten sad paa Blækhuset. Nissen dandsede paa Penneholderen, sommerfuglen fløi i florentisk mosaik paa Marmor-Papir Trykkeren, min lille ”Svovlstikke-Pige” havde ogsaa indfundet sig, og for at jeg ogsaa kunne faae Vers, fik jeg Christian Winthers Bog med Exners Billeder. Tilbage har jeg allerede en Jule-Erindring! Hvor forunderligt, at jeg dog er baaret frem!” Brev H.C.A. ~ B.S.I. 25.12.1861.

Dette var i øvrigt H. C. Andersens sidste brev til sin gamle ven, digteren B. S. Ingemann, der døde et par måneder senere.

 

I hans dagbog suppleer telegrammisk, hvad der skete juleaften. ”Forærede til Juleaften min Gudsøn de illustrerede Historier: Ulrik Adolf (fik) Gellerts illustrerede Fabler og Bodil ”Bilder-buch ohne Bilder”. Juletræet tændt og mange Juleborde. (Jeg selv fik) Et Cigar Bæger med en Nisse paa; et Svovlstikkebæger ogsaa med en Nisse, et lignende af Bronze med en Kat paa. En Albums Bog. Deri Grevens Photographi. Et stort Halstørklæde”. H.C.A. dagbog 23.12.1861.

 

Som det kendes i dag, vekslede vejret i jule-dagene. Om forholdene op til julen 1865 fortæller dag-bogen om ture i Holsteinborg Have, som fx

Svanernes Sang lyder for mig som Gjæk, Giøgen og Klokkeklang. I Haven blomstrer endnu Roser og Violer, ud paa Stranden ligger en stor Svaneflok og synger i den tidlige Morgen, her er smukt, her er godt, havde jeg et saadant Sted, et Hjem, jeg tror da jeg kunne undvære at rejse”.

H.C.A. dagbog før 24.12.1861.

 

Gennem den gamle digter kan man se, hvorledes julefesten udviklede sig fra 1808 og til 1860erne. De allerfleste steder, efter at juletræet indførtes på Holsteinborg, sås nemlig stadig aldrig en pyntet gran med lys i grenene. Nogle steder omtaltes det som en typisk københavnsk fest i 1840erne. Men i H. C. Andersens sidste eventyr på Holsteinborg, Krøblingen, afspejles julen fejret på dette sted. Heri fortæller han:

 

 

Der var en gammel Herregaard med unge, prægtige Herregaardsfolk. Rigdom og vesignelse havde de, fornøje sig vilde de, og godt gjorde de. Alle mennesker ville de gøre glade, som de selv var det. Der stod et deejligt pyntet Juletræ i den gamle Riddersal. Ilden brændte i Kaminerne, og der var hængt Grankviste om de gamle Skilderier.

I Folkestuen var Juletræeet allerede tændt tidligt paa Aftenen. Det stod med røde og hvide Lys, og var pyntet med smaa Dannebrogsflag. Udklippede Svaner og Fiskenet af broget Papir, fyldt med søde Sager. Fattige Børn fra Sognet var indbudt sammen med deres Moder. Paa Julebordet nær Træet laa nyttige Julegaver, som f.eks. Linned og Uldent, Kjoletøj og buksetøj.

 

Denne Julefest begyndte tidligt om Eftermiddagen, og Gæsterne fik Julegrød og Gaasesteg med Rødkaal. Bagefter fik hver et Glas punch og Æbleskiver med Æbler i”.

 

 

Og således beskrevet blev julefesten fejred dér, hvor det danske juletræs vugge stod, og endnu med deltagelse af den gamle dame, der som ung kvinde indførte det. 

Under opholdet på Holsteinborg i december 1865 skrev digteren et smukt, lille julevers til provst Paludan-Müllers datter Benedikte, der var lærerinde oppe i Thy. Afstandene – men ikke mindst økonomien – tillod hende ikke at rejse hjem til Sydvest-Sjælland for julen. Derfor formåede Mimi Holstein digteren til at skrive dette vers:

 

”Paa Holsteinborg Juletræet staaer,

Med straalende Gaver og Kjærter

Én Green heelt op til Liimfjorden naaer

Med Hilsen fra trofaste Hjerter.”

  

Nyt År.

Også på Basnæs skrev Andersen nytårsmorgen 1. januar 1866 ”En Nytaarsbøn” bag på et brev til Mimi Holstein. Dette meget smukke digt er kun en gang udgivet i Børnetidende.

 

H. C. Andernsens minde lever videre på Holsteinborg. Man opbevarer en klippet ”lyseskjærm” med et påskrevet vers, som digteren forfattede den 31. januar 1872, tre år før sin død. Den gamle even-tyrdigter, der havde for vane at kvittere for gæstfrihed med små, sirlige lejlighedsdigte, tog det til sidst ikke så nøje med form og indhold. Lyse-skærms-digtet lyder:

 
Paa Æventyrtræet groe Blomst og Frugt

I Danmark trives det ganske smukt

Og maa det visne engang som Sivet

Det deiligste Æventyr, Jordelivets og

Evighedslivet Gud blev os givet

 

 

JULETRADITIONER I DAG.

 

Det første juletræ i 1808 blev tændt i ”Vinter-gangen” på anden etage i Østfløjen. – Oven over som-merhavestuen – men samme aften blev der også tændt tre andre juletræer – et stort og to små – til de ansatte.

Efter 1945 blev det tændt i den Røde Thestue nede i Østfløjen, indtil lensgreve og lensgrevinde Erik og Polly fandt en varig placering af det store juletræ i ”Portrætstuen” fra 1740 / 1780 lige for- an maleriet af lensgrevinde Wilhelmine.

 

 

I PORTRÆTSTUEN hænger malerierne af ni (ud af kgl.tolv) generationer ejerpar og kigger på os. Når der er uddeling af hædersbevisninger (medaljer, sølvbægre etc.) foregår det hér.

Der var f.eks. haft en skovløber, der var 10. generation her, og en tømrermester syvende genera-

tion på stedet. – En var landbrugsmedhjælper i 60 år, – men fungerede de sidste år som daglig op-

synsmand. – Skovfoged E. Madsen fik her kgl. guldmedalje for 70 års tro tjeneste!!

Stuen er også på anden vis præget af minder om Wilhelmine, for den er stadig møbleret med de rokoko møbler, hun havde med 1808, da hun som ung brud rykkede ind på Holsteinborg.

 

 

I dag er det greve og grevinde Ulrich og Monica, der fører stedets smukke jule-traditioner videre.

-- 

Forberedelse.

Det har altid været familien selv, der valgte træet. Det foregik 1936 – 2006 hos skovfoged Ejner Madsen i Fuirendal Skov –i nordenden af Holsteinborg-skovene syv kilometer fra Smålandshavet.

I dag varetages dette af skovfoged Aage Karsholt, Bisserup.

Det er stadig skovfogedens opgave at påse, at der er et grantræ til disposition i passende størrel- se. Det skal helst være en rødgran, thi det er det oprindelige juletræ. Man har dog også prøvet med andre mere bestandige typer. Men de ser forkerte ud i den historiske ramme.

Træet skal nå helt op til loftet, og bliver da så stort, at man helst skal være otte omkring det; når man ikke er så mange, må endog hundehaler tages i brug til at forlænge kæden.

 

Nu er tiden nået til den brogede, gamle juletræspynt, hvormed træet dekoreres. På Holsteinborg smider man ikke sagerne væk, fordi de er blevet gamle. Det er dog en overdrivelse, at der blandt pyntet stadig skulle være ting fra det første træ i 1808. Det var jo mest forgængelige papirsklip.

Der ligger vel pynt til tre-fire juletræer i julepynts-lageret på loftet. Pynten er noget skrøbelig, så den skal forsigtigt restaureres ind i mellem.

 

Men der er i hvert fald gadedreng – en sprællemand – fra før 1860, som meget vel kan have fornøjet vor gamle eventyrdigter H. C. Andersen under et af hans besøg hér.

_POF6639

En anden nødvendig ting for den sande julestemning er den fugl, der har sin faste plads i lyse-kronen. Den er julens lykkefugl og må altså ikke mangle.

 

Som det sidste, bliver en gammel, skrøbelig porcelænsnisse – Træets Ånd – gemt et sted på træet. Der er en gave til finderen. Men man skal ikke lede efter den, før man er ved at være færdig med at danse om træet og pakke gaver ud. For man kan jo ikke lade ånden forlade træet før tiden. Som sel-veste julens gode ånd er han uundværlig!

 _POF6681

Afviklingen.

Den 23.12. tager Greven og Grevinden normalt på julevisit til funktionærer m.m.: skovfoged, skyt-te, inspektør for at ønske familierne glædelig jul og give dem gaver. Hvis der er specielt travlt – og det er der tiltagende ofte – mødes man i stedet på slottet foran den buldrende kamin.

 

To smukke grantræer opstilles hvert år med lys i slotskirken. Disse træer blev ganske givet også tændt til glæde for H. C. Andersen, hvis værelse lå – og stadig ligger uændret– bag kirkens orgel.

 

Juleaften.

Selve juleaftensdag går familien i hovedbygningens kirke fra 1728. Den er en – stadig privatejet –sogne-kirke, og er derfor i normal brug. Den er i øvrigt stopfyldt i begge sine etager i julen.

 

For at man lige kan se hinanden, samles man efter gudstjenesten i Hjørnestuen foran kaminilden med familiemedlemmer, der holder jul i eget regi. Det er en god måde at holde kontakten på.

 

Selve julemiddagen står på andesteg med traditionelt tilbehør, og desserten er risalamande med tilhørende mandelgave.

 

Også en anden og endnu ældre juletradition holdes i hævd. Når julemiddagen er færdig, skal Greven selv tænde juletræet. Ingen andre må komme derind indtil da!

 

Juleaften – når træet er tændt – griber husherren en gammel klokke, der har stået i dvale gennem hele året i tobaksskabet fra 1690. Med den ringlende i hånden går han ad en ganske bestemt rute gennem stuer og korridorer og kalder alle sammen. I sluttet trop går man – hån-i-hånd – til Portræt-stuen og til julefesten foran træet, – mens Wilhelmine med et lille smil ser til fra maleriet på væggen.

_POF6661

Klokken er en kobjælde hjembragt fra Norditalien eller Schweiz. Mimi Holstein beretter 1863, at ”Juleaften førend Juleklokken kaldte og samlede om Træet”. (MHH – HCA 14.01.1863).

Derefter skal der danses om juletræet.

 

Nu i moderne tider er juletræer blevet en anden del af godsets liv. Store arealer er plantet til med juletræer, og hvert år går en kæmpeeksport af grantræer til udlandet.

 

 

JULETRÆETS SENERE UDBREDELSE

 

Mange gæster samledes i årenes løb omkring Wilhelmines juletræ. For stadig var det lidt af et sær-syn. Kun nogle steder i København blev skikken taget op, men her var træet mere for voksne end for børn.

På trods af, at man på egnen kendte den indførte skik, var der ingen, der fandt på at anvende den. Man syntes, det var en hyggelig og smuk ide, men selv at fejre jul med juletræ var noget helt andet.

 

Københavns første juletræ 1811

Det næste sted, et juletræ tændtes, var i København hos det unge ægtepar, dr. Lehmann og hans kone, der var forældre til den senere kendte politiker, Orla Lehmann. Den nye skiks indførelse for-løb ikke så fredeligt her, da alle værelserne den aften var oplyst, hvilket gav anledning til sammen-stimlen i Ny Kongensgade udenfor. Et er, at der var bragt et højt grantræ ind i stuerne, men da det også forlød, at træet skulle have tændt lys i grenene, begyndte man at blive nervøs. På den anden side kunne man ikke tro, at doktoren og hans unge frue var blevet gale, men at sætte brand i grenene på et grantræ var alligevel specielt.

 

I et tidsskrift i 1822 blev det konstateret det, at også andre steder så småt begynder at tage skikken op, mest dog hos borgerlige familier i hovedstaden. På ”fornemme Steder er den mere for Voksne end for Børn” i modsætning til Holsteinborg juletræet, og juletræspynten bestod af damepynt, slør, bijouteri eller shawler.

Men på Holsteinborg blev juletræsfesten ved med at være en stor familiefest for familien selv, dens gæster og godsets folk.

 

Juletræets almindelige udbredelse

Først op i 1870erne begynder brugen af juletræet at vinde udbredelse på landet. På Sydvest-Sjæl-land bredtes skikken ud gennem egnens skoler, men der gik mange år, før den nåede ud i hjemmene.

Kan man forestille sig en jul i dag, fejret uden juletræet?

 

Skandinavien.

Juletræet fra 1808 er ligeledes det første juletræ i Skandinavien, idet træet hér først dukker op hér i 1820-erne

 

 

Holsteinborg Gods ejer: Kammerherre, hofjægermester, konsul Ulrich greve Holstein – Holsteinborg

 

Bag på et fotografi taget på verandaen på Holsteinborg 30.06.1870 har H. C. Andersen skrevet ”Paa Holsteinborg blev mit Solbilled skabt. – thi der blev Solskin i mit Hjærte lagt”.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *