Hej alle medlemmer
Et referat fra søndagens affaldsindsamling:
14 sjæle var mødt op, for at befri området for løsgående affald, lørdag d. 6.4.2025
Vi startede med at sætte tænderne i morgenbrød – doneret af Brugsen i Bisserup – og aftale, hvem går hvor.
Der blev samlet en pæn mængde, men angiveligt meget mindre end der plejer. Traileren var med ude ved rastepladsen, men der var ingen sofaer – i år.
Friis og Willum har efterfølgende erklæret at det var Fuc…. sjovt at samle skrald. De skal i hvertfald aldrig ryge cigaretter, eller tage snus, for sikke noget svineri, der var frem og tilbage til Kirkeskovsskolen. De insisterede på, at en forulykket hare og mår – også var affald, de var for rådne til at fuglene kunne spise dem. Morfar bar tappert kadaverne i posen.
Kun børnene ville fotograferes og har givet tilladelse til offentliggørelse, tænker ikke møgbunken er omfattet af GDPR reglerne!
Drengene kommer gerne igen næste år og det har intet med pengene at gøre – som de fik af Morfar.
Tak for en dejlig formiddag og endnu en gang tak til Brugsen for morgenbrød.
Connie Holgersen
Rude Beboerforening