Månedsarkiv: november 2011

Fællesspisning og HC Andersen

På en kold mandag aften spiste 28 voksne Bøf Stroganoff, drak kaffe og lyttede til foredrag om H.C. Andersen på Kirkeskovsskolen.

Madlavningsholdet havde lige fra klokken 15 stået i køkkenet og lavet den dejligste Bøf Stroganoff med hvide kartofler og rødbeder. Det smagte virkelig godt.

Bagefter lyttede vi til :

Aftenens foredrag af Jens Jørgensen.

” H. C. Andersen – verdens største eventyrfortæller”

Som udgangspunkt rejste Jens Jørgensen spørgsmålet om H.C.Andersen var født et helt andet sted af helt andre forældre end hos den fattige skomagerfamilien i Odense.

Jens Jørgensen hævder, at den daværende prins Christian Frederik (den senere konge Chr. VIII) og en fynsk komtesse, Elise Ahlefeldt-Laurvig, skulle være H. C. Andersens rigtige forældre, og at Andersen selv godt vidste, hvordan det forholdt sig.

Foredraget blev meget levende fortalt, med spørgsmål til tilhørerne, og forundringsspørgsmål stillet ud fra en historisk vinkel.

Indledningsvis fortæller J. Jørgensen om sit travle liv, der nu består af udstillinger, foredrag og skrivning af bøger, bla. en ny bog, hvor han vil arbejde videre på sin teori om H.C.Andersen.

Han får folk med sig, han får stillet lidt skeptiske spørgsmål, som han løbende besvarer i sin gennemgang. Han bruger tavlen, arme, hænder og sin stemmeføring til at holde opmærksomheden fanget.

J.Jørgensen holder fast i sit publikum lige til det sidste. Vi klapper, og han skynder sig videre.

Flere billeder fra aftenen her.

—————————————————————————————————-Nye beboere.

Vi hilste på Sven Korsgaard og Nina Hoffmann, som er flyttet hertil fra Thy.

De bor nu på Olstrupvej nr. 70

Velkommen til Rude