Byvandring

Byvandring Rude by – 20. maj 2009.

Intro:

Rude grundlagdes ca. år 1200 som en rydning i egnens daværende store skovdække. Navnet betyder Rødvith (ca. 1370 Ruthæ Roskilde bispens jordebog) altså rydning i skoven. Byen udgjorde som en af Roskildebispens ejendomme et len, der havde lensmænd helt op til reformationen i 1534. Fra slutningen af middelalderen og til landbrugsreformerne sidst i1700-årene dannedes Rude landsby. Indtil dette tidspunkt lå alle bygninger inden for landsbyen centrum. Landsbyen ældste erhversdrivende virksomhed var Rude mølle, men ellers bestod byen af en hel del husmænd med og uden jord, op til 5 gårde, i dag kun to tilbage, en hel del småhåndværkere skrædder, smed, høker, maler, snedker, bager, tømrer, murer og skomager. Rude blev det verdslige hovedkvarter for grevskabet og fik de ting som en købstad normalt havde, Birkedommergård, Tinghus og politistation. Alle de små håndværkere er dog nu forsvundet som det er sket i snart sagt alle mindre landsbyer. Tilbage er kun autoværksted , dyrlæge, læge og maler.

Østervej:

Nr. 1

Posthuset (2) blev bygget i 1886 af Grevskabet Holsteinborg, og fik status ”hovedpostkontor” som betegnelsen var dengang. den første postmester hed Johansen, der døde i 1905, og hvem der efterfulgte ham er lidt i det uvisse.

Forbindelsen til omverdenen opretholdtes ved en daglig kørende post til og fra Næstved, samt ved en daglig brev- og pakkepostbefordring mellem Rude og Skælskør. Begge disse forbindelser faldt bort d. 15. maj 1892 da Slagelse-Næstved banen åbnedes for drift. Samtidig oprettedes et brevsamlingssted i Sandved underlagt Rude, og der etableredes en brev- og pakkepostbefordring mellem denne station og Rude. Fra 15. maj 1892 fremførtes befordringen to gange daglig. 1. september oprettedes postkontoret, men 1. oktober 1917 flyttedes det til Sandved, og den hidtidige befordring mellem Rude og Sandved erstattedes af en motoriseret landpost. Indtil da forgik transporten med dagvogn/diligence forspændt to heste, postkører var Niels Larsen i Sterrede, hestene til dagvognen leveredes af Holsteinborg gods, senere af forpagter Schrøder, Kulgravgård. Niels Larsens efterfølger som postkører var Peter Petersen i Rude.

Posthuset her eksisterede til 1925, hvor Holsteinborg Sparekasse erhvervede bygningen og indrettede sparekasse. Postekspeditionen flyttede herefter til Østervej nr. 17.

Sparekassen for Grevskabet Holsteinborg og Omegn:

Den første sparekasse blev stiftet af lensgreve Frederik Adolf Holstein og oprettet den 2. november 1810 og havde til huse på Mimeslyst, i det nuværende godskontor. (Havde studeret bankvæsen i Tyskland)

I 1925 erhvervede banken Rude postkontor, og flyttede dermed fra Mimeslyst

M.A. Albrechtsen bogholder 1910-1936, direktør 1936-1957 – blev ved sin død afløst af den siden 1942 fuldmægtig Jørgen Chr.Kargo Petersen: Her på hovedkontoret blev der så drevet sparekassevirksomhed frem til 1971, hvor der byggedes nyt hovedkontor i Skælskør langt kanalen. Der var i øvrigt planer om at det nye hovedkontor skulle forblive i Rude, nemlig opføres på hjørnegrunden Holsteinborgvej/Næstved Landevej, men det blev altså ikke til noget.

1989 blev året hvor sparekassen blev fusioneret med Bikuben for senere at indgå i BG Bank (nedlægges 18/6.2001)og igen senere i Danske Bank, og hermed er der ikke længere nogen Holsteinborg Sparekasse tilbage.

I dag er både posthus og bankbygning udlejet til private boliger, ejer er Jacob Petersen (2009)

Nr. 4 – Smeden Nuværende ejer er Bente Hansen

Ejendommen er opført omkring 1780. 1845 hed smeden Jens Sørensen far til den nok så berømte smed og en kortere årrække også folketingsmand Søren Jensen,(1816-1899) og fortaler for den frie forfatning, en stor og slagfærdig mand- talte gerne i muntert lag, men ikke gerne i Folketinget for også ham var de Nationalliberale ude efter. I 1859 var rigsdagen indbudt til taffel hos kongen. Også Søren Jensen deltog. Efterfølgende digtede de Nationalliberale en vise herom. Et af versene lyder:

Kors dog for al den mad der gik med

Der blev vist ædt et par stude

Ingen dog åd som den satans smed

Søren Jensen fra Rude.

Ved siden af smedehåndværket stod Søren Jensen, frem til 1887 også for det første brevsamlingssted i Rude..

1924 købte smed Hans Chr. Pedersen Østervej 4 af Grevskabet, og opfører selv smedjen (Chr. Pedersen var far til den senere redaktør Kristian Helmer Pedersen f. 15. juni 1911 i Skelhuset).Efter faderens død i 1949 overtager Kristian Pedersen ejendommen. Var gift med en landmandsdatter fra Reerslev, Ebba Jensen.

Redaktør Kristian Pedersens livsbane strækker sig over herregårdsbisse på de store gårde på hjemegnen,under krigen og umiddelbart efter fragtmand med hest og vogn, derefter 7-8 år fodermester på Rude Møllegård,  dette ligger så før han overtager barndomshjemmet i 1945. Købte 1954 sammen med elinstallatør Sophus Andersen og mejeribestyrer Svarre Skælskør Ugeblad (Avis) blev senere eneejer af bladet. Chr. Pedersen døde i 2002 Skælskør Plejecenter.

Smedien blev nedrevet ca. 1968  i forbindelse med anlæg af sparekassens parkeringsplads.

Nr. 5 – Monefeldt – Smed  

Her har der ligget en ejendom bygget i 1625, denne blev nedrevet og i 1895 blev det nuværende bygget. Her har der også været smedie som befandt sig i den sydvestlige ende af stuehuset. Her boede og virkede smed Søren Jensen.Udbygningen ved hovedhuset stammer formentlig også fra 1895, og har været beboet af smedesvende og lærlinge, i ejendommen har der også boet en murer.

Den nuværende ejer, Klaus Monefeldt, fortæller at der sandsynligvis har været en form for udskænkningssted, en ældre post har berettet at der på 1. sal var et billard, og at han er blevet beskænket der.

Poul Erik Pedersen (søn af redaktør Kristian Pedersen) fortæller :

Angående ”Vennebo” er her hvad jeg er blevet fortalt, og min bror og jeg til dels husker.

Det er korrekt, at der har ligget en smedje på nr. 5. Smed og Folketingsmand Søren

Jensen udøvede som bekendt sit erhverv her.

Murer Peder Herman Olsen, der kom til Rude fra Tornemark i 1893, ombyggede smedjen

til beboelse, og boede her med familie indtil sin død i slutningen af 1940’erne. I den tid var

der helt sikkert intet billard, smugkro eller nogen form for udskænkning.

To af døtrene, Elna og Emilie overtog herefter barndomshjemmet ”Vennebo” og brugte det

som sommerresidens. Søstrene, der var ugifte, drev et pensionat i Linnesgade i

København. For at der skulle være lidt økonomi i huset, blev det lejlighedsvis udlejet til

bl.a. bekendte fra København. 1. salen blev derimod i en længere periode permanent lejet

ud. En af disse lejere havde et billardbord og fik ofte besøg af venner og bekendte til et

pot billard og en dram. Posten, som dengang var Bent Olsen fra husrækken i Olstrup, har

sikkert nydt dette pusterum på sin rute. Hans bror Kaj afløste ind i mellem, men han sagde

jo heller ikke nej til en lille en til halsen. Og så var der jo også Ole post fra Bisserup, som

måske der har fået en opstrammer. Elna og især Emilie tolererede dog ikke slige ting i

deres hus, så da det kom dem for øre, flyttede vedkommende lejer.

Elna og Emilie levede deres otium i ”Vennebo”. Elna dog ikke så længe, og Emilie døde

vist nok omkring 1980.

Nr. 6 – Jaco Jensen

Huset bygget af Thyge Andersen, elinstallatør i Bisserup.

Nr. 11 – Kizu

Bygget ca. 1955 af dyrlæge Viggo Jensen Pedersen som bolig for dyrlægeassistent Clausen, denne har en kort overgang også boet i nr. 5., Byggede i 1960-erne sit eget parcelhus på Smedevangen..

Nr. 13 – Bundgaard

Huset bygget i 1939 af forældre til den senere beboer, deres datter Ingeborg Nielsen, organist ved Venslev Kirke; Karsten og Mette Jørgensen overtog efter Ingeborg, herefter blev det Kitti og Søren (maler Bentes datter og svigersøn – flyttede senere til Bisserup) derefter overtog fam. Bundgård ejendommen.

Nr. 15 – Dyrlægen:Dyrlæge Nils Jessen

Ejendommen opført af doktor Johan Constantin Stage i 1930 som aftægtsbolig. søn af justitsråd Stage, på Frederiksberg ved København. Han kom til Rude fra Slagelse hvor han fungere som praktiserende læge, fungerede i Rude fra 1893-1902 også som praktiserende læge, hvorefter han blev sygehuslæge ved det nyopførte sygehus. Stage sad fra 1909-1917 i sognerådet for Holsteinborg-Venslev sogneråd

Fra 1905 i bestyrelsen for skoleskibet Georg Stage. Stage afgik som sygehuslæge december 1929.

Efter Stage blev læge Johan Henry Friderichsen en gårdmandssøn fra Øster Ulslev, i 1929 praktiserende læge, boede i den nuværende doktergård. Efter Stage blev ejendommen dyrlægebolig for dyrlæge Rahbæk Lauritsen og senere Viggo Jensen Petersen Ejendommen overtaget 1981 af Jens Eskjær og i 1983 af Nils Jessen både som privatbolig og dyreklinik frem til den nye klinik på Holsteinborgvej blev opført i 1989, ejendommen benyttes i dag kun som privatbolig af samme.

Før dem var der også andre dyrlæger tilknyttet godset bl.a. Ludvig Valdemar Oppermann, der boede på en gård i Sterrede (1870) endnu tidligere (1845) Jørgen Hansen.

Nr. 17 – Posthus 2 : Anni Skov

Efter at Sparekassen overtog posthuset Østervej 1, blev posthuset flyttet hertil.

Posthuset blev flyttet hertil i 1925, med Johanne Carlsen som postekspeditør, her var så posthus frem il 1927. Bygningen er fra år 1900.

Sygehuset. (Tingstien 1)

Er skænket af grevskabet der i 1902 lod det bygge af materialer fra nedrivningen af købmandsgårdens kornmagasiner ved kroen i Bisserup samt fra Røde hus i Sterrede og Østhuset på Glænø. Der var plads til 10 patienter, og en operationsstue samt laboratorium. Sygehuset blev meget anvendt af lægerne i de tilstødende kommuner.

I 1960 blev sygehuset udbygget med en ny fløj til 150.000,- kr.. i stueetagen en smuk hall, og 3 sengestuer, 2 to mand- og 1 tre mand stuer, et bad og toiletrum samt skyllerum, på 1. salen indrettet med to rummelige 2 værelsers lejligher, et bade- og toiletværelse til personalet, 2 pigeværelser og et tekøkken til personalet. Herefter kunne sygehuset rumme 19 patienter. Lejligheder på 1. sal var til en nyansat sygeplejerske og oversygeplejersken frk. Hansen. Hvis tidligere lejlighed blev indrettet til det kvindelige personale. Sygehuset fungerede frem til 1971 hvor det nye plejehjem blev taget i anvendelse. For enden af den gamle del af sygehuset (kapellet) var der et vandtårn, dette blev nedrevet kort efter udvidelsen af sygehuset

Nr. 21 – Mackenzie – Købmand

Rudes første købmandsbutik blev oprettet i 1862 af købmand Rasmus Olsen, der drev forretningen til sin død i 1905, hvorefter han kone Sophie Olsen videreførte den frem til 1910. Efter den tid har følgende købmænd stået bag disken i den nu 147 år gamle købmandsbutik, Anton Henriksen, Vilh. Hansen og Rudolf og Esther Kristiansen, Evan og Lise Sørensen og derefter Susanne og Per i ca. 3 år. Op til købmandsbutikken har ligget et gammelt hvidt hus hvor der angiveligt skulle have været telefoncentral (statstelefoni).På et tidspunkt beboet af graver ved Holsteinborg kirkegård, Hans Jensen. Huset blev nedrevet , men hvornår?? – et gæt kunne være engang i 1930-erne.

Nr. 22 – Frank Holm – Maler

Malermester Søren Peder Christensen, (1875-1957) murermestersøn fra Guldager, etablerede sig i 1900 i Rude, kom i 1921 i sognerådet, næstformand fra 1929. Senere beboet af svigersønnen Sparekassefuldmægtig Abel Wolffsen, (1909-1968).

Bag ved Maler Kristensens hus ligger et ældre hus som på et tidspunkt blev beboet af Marie og hendes 2 børn, hun kom ovre fra Søgård.

Ejendommen er opført i år 1800.

Vandværket.

I/S Rude Vandværk er stiftet d. 11. oktober 1950, da det til sygehuset tilhørende vandværk stod foren en større reparation som man ikke så sig i stand til af økonomiske årsager at fortage – derfor blev de af Rude Sygehus og de fire forbrugere – læge Lorantzen, dyrlæge V. Jensen Pedersen, købmand R. Kristiansen og kasserer Abel Wolffsen , enige om at danne et interessentskab ”Rude Vandværk” til videreførsel af vandværket. I/S overtog det bestående vandværk med boringer, pumper og anlæg som tidligere tilhørte sygehuset. Samtidig overtog man den gæld der hæftede på vandværket, i alt kr. 2.046,09. Den årlige vandafgift blev fastsat til kr. 500,- for sygehuset, Dyrlæge Viggo Jensen Pedersen kr. 400,-, Læge Lorentzen kr. 300,-, Købmand Kristiansen kr. 100,- og kasserer Wolffsen kr. 200.-

I dag er vandværket opgraderet til et fuldt ud moderne anlæg.

Nr. 25 – Lakjer – Doktorgården

Lægeboligen er den oprindelige møllegård. Møllegården blev udflyttet omkring

1845-1850. Den gamle møllegård inde i byen blev herefter bolig for godsets læger, og frem til i dag stadig lægebolig. Første læge på stedet var Hans Thomas Mathias Steenbuch,(FT 1845-1870) Frederik August Nix,(FT1880-1890) Johan Constantin Stage og Johan Henry Friderichsen – læge ved ingeniørarbejderne i Lilleasien 1927, samme år rejse til Ægypten og Paris – kandidat ved Rigshospitalet 1927-28, skibslæge til Østen 1928 og fra 1929 i Rude. Efterfølges af Lorentzen der stoppede i 1971, herefter Rankin Hansen, Boye og nu Bent Lakjær.

Doktorgårdens stuehus er opført i 1850, og de to sidebygninger er fra 1750, ejendommen har oprindelig været firelænget.

Nr. 30 – Krakov – Kommunehuset. (Penalhuset)

Også kaldet Kærhuset, angiveligt fordi det ligger tæt op af det nu forsvundne gadekær. Huset er fra 1876 og det har fra begyndelsen været indrettet med 3 lejligheder. Hans Helge – den nuværende ejer – købte huset i 1990. tilbage i tiden kunne der godt befinde sig indtil flere familier her, men hvor lå fattighuset før 1876 ?, FT 1870 nævner ret så mange personer boende i fattighuset.

Mellem kommunehuset og børnehaven har byens gadekær befundet sig, og den gamle byvej, frem til 1879, løb mellem gadekæret og kommunehuset og videre ud mod Nyrup, mod Skælskør gik den af Østervej og ud af Olstrupvej.

Nr. 31 – Søgaard (gård nr. 1- matr. Nr. 3 a)

Denne gård ligger stadig på den husplads , hvor den formentlig har ligget siden middelalderen. De nuværende bygninger kan føres tilbage til 1780, landbrugsbygninger er dog fra 1830, der i 1960 foretaget om/tilbygninger.. Gården var den eneste der ikke berørtes af de omfattende skovudstykninger omkring år 1800, men til gengæld måtte den holde for allerede i 1818, da de vestlige dele udstykkedes til 9 parceller. Senere er to tredjedele forsvundet på samme måde ved udstykningerne på Møllebakkevej, og resten ved Niels Jensensvej udstykningen..

I 1746 ved vi at fæsteren hed Søren Andersen, der blev efterfulgt af sønnen Jens Sørensen,(FT 1801), igen gik gården videre til dennes søn Niels Jensen, begyndte som fæstegårdmand fra 1886 som selvejer – lagde navn til Niels Jensensvej-udstykningen. I 1925 bestyrede Emil Hansen der kom fra Skælskør, Søgård, senere blev det Peter Petersen og Karen. Peter Peterson kom desværre ulykkeligt af dage i 1950 idet han faldt af hestevognen da hestene løb løbsk. Deres nyfødte søn blev døbt Peder ved sin fars kiste. Senere døde Peder i en trafikulykke mellem Hyllested og Venslev. Karen giftede sig efterfølgende med Rasmus Nielsen (1913 – 1097), og fik yderlige 4 børn. Karen lever stadig i 2009.

Nr. 34 mf: Plejehjemmet.

Opført i 1971, hvortil patienterne blev overført fra det gl. sygehus.

Nr. 38 – Alderdomshjem/kommunekontor, servicebutik og postkontor og senest børnehave.

Alderdomshjemmet (maleren Rasmine Møllers hjem), er opført i 1850 sikkert i forbindelse med indførsel af sogneforstanderskabet i 1841- sogneråd fra 1867.

Kommunekontor frem til kommunesammenlægningen 1969/1970, blev herefter det sidste posthus (5) i Rude der fungerede som sådan fra 1980 til 1992, herefter blev postekspeditionen i Rude nedlagt og overført til Skælskør. I en kortere årrække havde Skælskør kommune også servicebutik her. Hjemmesygeplejen havde ligeledes en årrække også deres udgangspunkt herfra frem til den sidste kommunesammenlægning 2007.

Børnehaven ”Sputnik” er etableret mellem 1988-1994. i den nyere tilbygning der havde fungeret som alderdomshjem.

Nr. 42 –Kragegård (gård nr. 2 – Matr. Nr. 2a)

Denne gårds oprindelse kan føres tilbage omkring år 1800, og er altså også en meget gammel gård, den første fæster vi kender var en Anders Christensen der i 1834 afløstes af Jørgen Larsen, (sognefoged),efterfulgt af dennes søns Jens Jørgensen 1886 iflg. Fæstekontrakt.. I 1895 overgår fæstet til dennes svoger Peder Jørgensen, i 1925 er det en Jens Thomas Jørgensen der sidder på gården. Herefter Hans Peter Hansen, (sognefoged), i 1942 forpagter Poul og Vita så gården for så omkring 1950 at købe den.

Ved den i 1879 anlagte landvej mellem Næstved og Skælskørs udvidelse i slutningen af 1950-erne blev stuehuset nedrevet i 1959, allerede i 1941/42 blev villaen på medsatte side bygget og tænkt som aftægtsbolig, hvilket dog aldrig blev aktuelt.

Holsteinborgvej:

Nr. 2 – Skole / BN Auto

Bygget i 1907 som skole til afløsning af Ludvigsminde, her var så skole frem til Kirkeskovskolen blev indviet i 1956, hvorefter der en kort overgang var en form for conditori/bageri, Det var en bagermester fra Skælskør der hed Erling som drev stedet, men dog ikke med den store succes, conditoriet blev kald ”Santamonika”/Oasen” herefter overtog Ove Jensen ca. 1958 ejendommen på tvangsauktion, og indrettede beboelse på 1. sal, bilværksted og et mindre forretningslokale i stueetagen, der var også benzinsalg (Shell). Efter Ove Jensen, havde Claus Clausen overtaget ejendommen med værksted og det hele – det var omkring 1987 han videreførte en kortere årrække, hvorefter der blev glarmesterbutik frem til 2003, herefter kom der igen biler til huse da BN Auto flyttede ind.

Nr. 4

Ludvigsminde Skole / Lillian Lundsgaard og Peter Olsen ca 1892

I bogen ”Skolekalender – beskrivelse overskoleembederne i Sjællands Stift” fra 1842/1843 skriver lærerne S. Jepsen, Buerup og L.J. Thastum, Jorløse følgende

Ludvigsminde (Rude)skole er beliggende på Rude mark i Holsteinborg sogn ¼ mil fra Herresædet Holsteinborg, består af en grundmuret hovedbygning opført 1799, 2de udhuse, hvert på 6 fag og et mindre hus på 2 fag, hvori bagerovn, bryggerskjedel og maltkølle. Alt solidt og vel vedligeholdt.

Læreren har 3 gode værelser. Assurancesum 1740 Rd.

Til distriktet hører Hovedgården Holsteinborg med c. 56 tdr fri hartkorn, Parcelgården Ludvigslyst, 7 hele gåde, 5 halve gårde, 1 mølle med ½ gårds jord, 17 huse med og 6 uden jord. Folkemængden omtrent 330 personer.

Middeltallet af de skolesøgende børn i de sidste 5 år er 30.

Skolelodden tæt beliggende udgør 8½ tdr. land middelgod jord. Halvparten er dog temmelig høj og leret og midt på den findes en mose på omtrent 4 skpr. Land. – Der fodre og græsses 1 hest, 4 a 5 køer og 6 får.

4 af de anførte halvgårde beboes af folk uden for bondestanden, nemlig af Grevskabets Birkedommer, Godsforvalter, doktor og skovridder.

Her skulle børnene fra Bisserup søge skole, men omkring 1830 fandt man dog at børnenes skolevej som gik gennem skoven og videre ud af Tingstien til Rude by, var temmelig dårlig at færdes på især om efteråret og vinteren gennem sne og pløre gennem skoven og videre ud af Tingstien. Der blev derfor bygget skole i Bisserup og børnene fragik Rude skole i 1833. Før 1888 udførtes skoletjenesten af koner, den næstsidste var en husmandskone i sognet, den sidste Jac. Proms enke Anna Danscher, Venslev.

Fungerede som skole frem til 1907.

I BBR-meddelelsen står at skolen er fra 1830, men det må være den tilbygning/udvidelse der blev foretaget for at skaffe mere klasseplads, der har medført denne angivelse.

Nr. 5 – Rude Dyreklinik

Bygget i 1989 til afløsning af klinikken på Østervej.

Nr. 10 – Pandekagehuset / Tina Stigfeldt

Er opført af Henrik Jensen fra et hus nedrevet i Sdr. Bjerge, og genopbygget til hans antikvitetessamlinger, da fruen ikke ville have det menageri i hjemmet på Møllebakkevej.

Nr. 15 – Mogens Brugsmand

Kom fra Vedskølle brugs, efter dens lukning.

Nr. 16 – Dyrlæge Wollesen/Margrethes Hus

Bygningen er opført 1917 af dyrlæge Christen N. Dorothæus

Wollesen, skomagersøn fra Staby, fungerede som dyrlæge frem til 1945-46 godsets første dyrlæge, hvorefter Rahbæk tog over som dyrlæge. Efter Wollesen blev huset overtaget af Fam. Frederiksen der kom fra Sønder Bjerge, Efter deres død blev datteren Margrete (Lammet) boende i ejendommen.

Nr. 20 Her har der boet et postbud.

Nr. 22 – Posthus 4 : Hanne og Henrik Kjergaard

Bygningen blev opført i 1937af postbestyrer Ingeborg Bang, der i 1953 afhændede til

Caja Og Holger Jacobsen, fiskeeksportør i Bisserup, fungerede som posthus frem til

1980.

Nr. 25 – Albrectsens hus / Jytte og Gunnar Nielsen

Bygget i 1958 af sparekassedirektør Albrectsen, sikkert tænkt som aftægtsbolig,

Men desværre for ham dør han allerede 14. juni 1957 inden han nåede at flytte ind, ejendommen blev overtaget af en L.C. Simonsen fra Randers der i 1971 sælger til amtsvejmand Vilhelm Schandorph til den nette sum af kr. 160.000,-. I 1991 overtager vi så ejendommen.

Nr. 27 – Vognmand/Martin Meyer

Bygget i 1930 af Otto Jensen, i øvrigt en bror til Henrik som havde Pandekagehuset. Otto drev vognmandsforretning, blev omkring 1977 overtaget af købmand Rudolf Kristiansen og efter dennes død blev enken Esther i en kortere årrække i huset, herefter var det for en kort bemærkning beboet af Bent Mikkelsens broder og svigerinde. I 1991 overtog Martin Meyer ejendommen.

Turen slut.

Benyttede kilder:

Skælskør Egnshistoriske Arkiv

Fuglebjerg Lokalhistorisk Arkiv

Folketællinger Holsteinborg sogn

Kirkebøger Holsteinborg sogn

Oplysninger fra herboende borgere.

Poul Erik Pedersen, Sandved

Samt fra eget materiale.

2 tanker om "Byvandring"

  1. Simone Melchiorsen

    Jeg undrer mig over det gamle/forfaldne hus der ligger på Tingstien tæt på Rude skov. Det må svare til nr 12 eller deromkring hvis der ikke har ligget noget imellem. Det ligger i dag helt forladt og tilgroet og har nok gjort det i måske 100 år. Det er forholdvis småt og har 2 etager. Efterhånden er taget styrtet sammen i underetagen, men det ligner der evt. har været holdt dyr i den ene del af huset, og resten evt. beboelse. Er der nogen der ved hvilken funktion dette hus har haft og hvorfor det er blevet forladt og ikke holdt ved lige?

    Mvh Simone

  2. admin Forfatter

    Hej Simone,
    Fra Ulrich Holsteins tilføjelser og rettelser, som endnu ikke indgår i Byvandringen, fremgår følgende vdr. huset på Tingstien :
    “Nr. xx / Mnr 4l — Theodors Hus.
    Et af egnens allerældste huse, formentlig fra tidligt i 1700-tallet. Det står i dag som ruin. Er opkaldt efter skovløber Theodor Nielsen.
    Fra sin ansættelse 01.11.1942 – og i årene fremover boede skovarbejder Martin Hansen her.”

    Hvem der ejer det vides ikke med sikkerhed,- måske er det Holsteinborgs? Men der er sikkert hverken vand, strøm eller kloakering, og derfor sikkert meget dyrt at bringe i stand.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>